Om Inner Studio

Inner Studio Psykoterapi Anne Hjort

En fordybelse i det indre rum

Terapi tilbyder en fordybelse i det indre rum – derfor navnet Inner Studio, der både refererer til et sted og en aktivitet. Alt liv udfolder sig – som i åndedrættet – i en bevægelse mellem aktivitet og afslapning.

Terapien tilbyder dig et roligt rum, der gir plads til fordybelse. Tid til at træde et skridt tilbage fra hverdagslivets udfordringer, tid til dig selv. Til at udforske dine dybe behov, ressourcer og muligheder og de forhindringer, der er for at du kan udfolde dem. Både i dig selv og i dine omgivelser. Terapien giver dig mod til at tage fat på nødvendige forandringer i dit liv.

Terapien er en nysgerrig udforskning af det indre rum – som bringer den ubevidste intelligens i spil, der aktivt søger at genoprette den naturlige balance i vores sind og krop, og som derfor kan bringe mere harmoni i forhold til os selv og vores omgivelser.