DRØMME

Vil du lære at lytte til dine drømmes intelligens?

Synes du også, at drømme er fantastiske, fascinerende, underlige og af og til skræmmende? Oplever du, at den samme drøm gentager sig igen og igen – eller har du tværtimod kun en vag fornemmelse af, at du overhovedet har drømt? Og undrer du dig over meningen med det hele?

Drømme beskæftiger sig ikke med bagateller, sagde Freud. De handler om det, der er vigtigt for os. Men drømme taler i et originalt og kreativt sprog, som det kan være svært at afkode med vores normale logiske tænkemåde. De er talerør for vores ubevidste intelligens, der rummer en langt større viden, end vi er klar over. Når du beskæftiger dig med dine drømme, lærer du derfor dig selv bedre at kende, bliver mere klar på din retning i livet og finder kreative måder at løse hverdagens udfordringer.

I terapien udfolder vi sammen drømmens betydning i en kreativ proces. Det sker gennem samtale, associationer og tegning. Og det er ikke nødvendigt at kunne tegne! Jeg kan tilbyde dig et individuelt forløb, hvor vi har særligt fokus på dine drømme. Jeg tilbyder desuden kurser i mindre grupper med meditation og drømme.

En drømmegruppe giver dig mulighed for at arbejde med dine egne drømme i en lille tryg gruppe i et dybtgående og inspirerende forløb, hvor du får viden om drømmenes mange dimensioner og funktion i vores liv. Du lærer at lytte til og forstå drømmenes intelligens, og hvordan dine drømme kan give dig vejledning og kreativt input, som du ikke havde drømt om.

På drømmedage og drømmeaftner får du hver gang lejlighed til at arbejde med en drøm eller et tema, som er aktuelt for dig. Sammen udfolder vi drømmens betydning i en kreativ proces. Vi arbejder blandt andet med meditation, fantasirejse og tegning – og du behøver som sagt ikke at kunne tegne! Undervejs vil du sikkert opdage, at du bliver bedre til at huske dine drømme.

På drømmedagene er der mere tid – både til meditation og kropsøvelser og det individuelle drømmearbejde, ligesom vi her også hver gang har et lille foredrag. Vi belyser forskellige aspekter af drømmene, blandt andet deres ti kerneegenskaber og de teorier og metoder, som ligger bag vores tilgang til drømmearbejdet.

Podcast fra en drømmegruppe

Journalist Anne-Katrine Bondo tager os med ind i drømmenes univers i en reportage fra en af mine og Lisa Dahlagers drømmegrupper. Du kan høre den her!

DRØMMEGRUPPER

Herunder kan du se de drømmeforløb, jeg tilbyder fra september 2024. Klik på de enkelte drømmegrupper herunder.

Drømmegruppe 1: Drømmedage lørdage eller søndage i Humlebæk

Lørdage/søndage: kl. 10-17. (Datoer aftales i samarbejde med deltagerne).
Underviser: Anne Hjort.

Pris: 3.200 for fire dage.

Sted: Humlebæk i rolige omgivelser tæt på skov og strand.

Tilmelding senest 10. juni 2024: Anne Hjort: m: 28319908, mail: ah@innerstudio.dk.

 

Drømmegruppe 2: Drømmedage onsdage i Humlebæk

Onsdage: kl. 10-17. Datoer aftales i samarbejde med deltagerne).
Underviser: Anne Hjort.

Pris: 3.200 for fire dage.

Sted: Humlebæk i rolige omgivelser tæt på skov og strand.

Tilmelding senest 10. juni 2024: Anne Hjort: m: 28319908, mail: ah@innerstudio.dk.

Drømmegruppe 3: Tirsdage/torsdage aftner i Kbh Ø, m Lisa Dahlager

Tirsdage eller torsdage: kl. 18.00-21.30. Datoer aftales i samarbejde med deltagerne.
Undervisere: Anne Hjort og Lisa Dahlager.

Pris: 2.400 for fire aftner.

Sted: Kroghsgade 1, 2100 København Ø, tæt ved Søerne.

Tilmelding senest 10. juni: Anne Hjort: m: 28319908, mail: ah@innerstudio.dk

Udtalelser fra tidligere klienter

|

Bettina

Hvis jeg skal sige tre ord om, hvad dagene har givet mig, er det indsigt, nærvær og fordybelse – og den åbenhed, rummelighed og tryghed der er i gruppen har givet mig rigtig meget.”

|

Tina

I drømmegruppen har jeg mødt stor faglig kompetence og viden hos terapeuterne. På en fin, nænsom og meget givende måde har de fået mig til at se og forstå den rigdom og kreativitet, som min drømmeverden rummer. Møderne i gruppen opleves meget inspirerende og jeg går altid derfra beriget.”

|

Mirjam

Drømmegruppen har for mig været en lille oase – et sted at stoppe op i en travl hverdag – og hvor jeg fik tænkt over, hvad der egentlig giver mening og hvad jeg vil forsøge at gøre mere og mindre af i mit liv.”